Føler du, der mangler noget i dit liv, og er du begyndt at føle dig en smule ensom? Det kan begynde at blive lidt kedeligt, når man aften efter aften sidder alene hjemme og sumper foran fjernsynet eller computeren. Der er noget helt specielt over at kunne dele sin hverdag med en, man holder af. Vi har alle sammen brug for lidt kærlighed.
Du skal derfor ikke skamme dig over at lede efter den helt rigtige at dele dit liv med. Leder du efter kærligheden uden at have haft så meget held med at finde den rette, giver vi her nogle gode råd til, hvor du kan finde din store kærlighed
Datingsider
Med frygt for at meget af dette vil komme til at lyde lidt som en kliche, skal det dog pointeres, at disse råd kun er opstået, fordi det har virket for andre. Er du på jagt efter noget seriøst, kan det være en idé at prøve datingsider af. Der findes alverdens datingsider, der hver især kan have forskellige målgrupper. Det kan være for højt uddannede, seniorer, dem der holder af dyr og meget mere. Du finder selvfølgelig også sider med en mere bred fordeling af forskellige typer. Dette er de mere generelle datingsider, hvor der er plads til alle. Gå på opdagelse i de mange muligheder og find den, der passer bedst til dig. Nogle datingsider er gratis, mens andre kræver en månedlig betaling. Har du fundet den perfekte datingside, men synes du, den er lidt for dyr, kan der være mulighed for at få rabat gennem denne side. Rabatbanditten samler alverdens rabatter – også på datingsider.
En svingom på dansegulvet
Det kan være grænseoverskridende at skulle stifte et nyt bekendtskab gennem en skærm. Der er derfor nogen, der foretrækker at lære hinanden at kende face-to-face fra første øjekast.
Tag et smut med veninderne eller vennerne i byen. Måske du møder din udkårende i en svingom på dansegulvet.
Har man fået nogle procenter indenbords, har vi også en tendens til at være mere åbne og mere snakkesalige. Det kan derfor hjælpe dig med at turde tage det første skridt hen til ham eller hende den søde, der står oppe i baren. Det skal dog pointeres, at det er altafgørende at indtage alkohol med måde.
Får man lidt for meget, er der risiko for at blive afvist, udelukkende fordi man er for beruset.
Det er ikke sjovt. Find derfor en balance, der passer til dig
En fætters vens ven
En anden måde at finde kærligheden på er ved at spørge venner og familie, om de muligvis kendte en, der kunne være lige noget for dig. Der er ingen skam i at blive sat sammen med en potential kæreste af enten familier eller venner. Det behøver ikke at være en blind date første gang, I møder hinanden.
Det kan være en fælles komsammen til en fest, spilaften eller noget helt tredje. Der er masser af muligheder for en god aften, hvor det ikke bliver alt for akavet
Der, hvor du mindst venter det
Nu bliver det måske en smule kliche-agtigt, men ikke desto mindre er det vigtigt at have in mente. Kærligheden kan komme, når du mindst venter det.
Det kan være i mælkekøleren nede i supermarkedet eller i træningscenteret, hvor I mødes imellem maskinerne.
Hav altid et åbent sind, for kærligheden kan lure lige om hjørnet, og Amors pil kan ramme dig, når du mindst venter det