Ringer kirkeklokkerne snart, står du sikkert over for en større planlægning af et bryllup. Et bryllup kræver ofte flere måneders forberedelse og planlægning.
Hvordan skaber du et romantisk bryllup? Der er nemlig rigtig mange ting, du skal overveje. Selvom det blot er én dag, er det en helt bestemt dag, der kræver rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Sådan forbereder du brylluppet med disse gode råd til hvad du skal huske på, når der skal planlægges bryllup
Find på et tema, der passer til jer
Når der skal arrangeres bryllup, er det en god idé at starte med at bestemme et tema. Temaet kan nemlig afgøre mange af de andre beslutninger, der skal tages i forbindelse med planlægningen af jeres bryllup.
Der findes mange forskellige former for temaer. Det er egentlig kun jer, der sætter grænserne for, hvad I synes, I kan tillade jer.
Det kan variere fra stort prinsessebryllup til et mindre intimt bryllup.
Derudover er der alverdens forskellige muligheder indimellem. Find på et tema, der passer til jeres personlighed.
Når I har fundet på et tema, kan det være en god idé at føre temaet fuldt ud i den resterende del af planlægningen. I den første fase af planlægningen kan det være i forhold til, hvor vielsen skal foregå.
Det kan fx være i en kirke, på rådhuset, i dine forældres have, på en strand eller noget helt andet. Det kan også påvirke, hvilke lokaler der passer bedst til temaet.
Nogle eksempler på lokaler er fx et slot, et forsamlingshus, et festtelt, hjemme hos jer selv osv
Maden er vigtigere, end du tror
Når du skal planlægge bryllup, skal der i langt de fleste tilfælde også bestilles noget mad. Langt de fleste vælger at benytte sig af catering af en eller anden art.
Det er de færreste, der vælger at lave maden selv. Overvejer du at benytte dig af et cateringfirma, skal du selvfølgelig finde en menu, der passer til jeres tema. Det kan dog også være en god idé at gå efter menuer, der passer til jeres smag og personlighed.
Det svære bliver altid, at der helst skal være noget, alle til festen kan lide. Du skal dog ikke tage individuelle forbehold for alle, hvis du ved, der er en, der ikke kan lide laks.
Du er nødt til at tænke gennemsnitligt i forhold til dine gæsters smagsløg. Det er dog en god idé at tage hensyn til eventuelle allergener. Der kan fx være en eller to af dine gæster, der får en speciel anretning, hvor der er taget hensyn til dette.
Det er nemlig noget, dine gæster med allergi helt sikkert vil sætte stor pris på
Forevig dagen med fantastiske billeder
Når du skal holde et bryllup, er det typisk en fantastisk dag, som du gerne vil huske til dine dages ende.
Det kan derfor være en god idé at hyre en fotograf til bryllup.
Når du hyrer en professionel fotograf, er du sikker på, at du ender med nogle rigtig gode billeder. Nogle vælger at få en gæst til at tage billeder med sin smartphone til festen. Det er dog sjældent, at det ender med at blive nogle særlig gode billeder.
Det er næppe nogen, du ender med at sætte i glas og ramme. Pengene er derfor givet rigtig godt ud, når du vælger at betale for en professionel fotograf. Du kan både få nogle gode billeder før, under og efter vielsen. Derudover kan du få nogle gode minder fra festen, hvis du også lader fotografen tage billeder under festligheden. Du vil helt sikkert ikke fortryde at hyre en fotograf til dit bryllup
All eyes on you – find det rigtige tøj
Noget af det allervigtigste til et bryllup er tøjet.
Det er især brudekjolen, der er vigtigt.
Der findes nemlig alverdens former for designs, når det kommer til brudekjolen. Dette er ikke nær så ofte tilfældet, når det kommer til brudgommens tøj.
Det betyder dog ikke, at det ikke også er vigtigt.
Det er det selvfølgelig.
Der er dog et noget mindre udvalg, der kan gøre det nemmere at vælge. Når I skal til at vælge brudekjole og brudgommens tøj, kan det være en god idé at huske på sit tema igen. Der skal gerne være sammenhæng imellem det hele til brylluppet.
Når I træder ind i lokalet til festen, skal jeres tøj gerne give mening i forhold til lokalet og pynten, der giver et samhørigt og klart tema