Brug disse simple tips til at holde kærligheden ved lige for evigt. Et forhold der skal holde hele livet, skal bygges op på nogle meget simple 'regler' der kan få jeres kærlighed til at holde gennem de dårlige stunder også. Alle forhold vil møde modgang. Og her gælder det om at kende hinanden og være på bølgelængden i forhold til at forstå og rumme hinanden.
Læs også: Skal du fortælle om utroskab?
Lyt, snak og kend til hinandens hverdag
Gennem et langt liv forandrer vi os som personer på mange måder.
Og her gælder det om i forholdet, at forstå og kende til denne forandring med din partner. Det gøres nemmest med en meget vigtig grundregel, nemlig, at du snakker, hører og er ærlig sammen med din kæreste/partner. Ved at lytte, tale og forstå hinanden i hverdagen, bliver det også nemmere at støtte hinanden uden at falde i fælden med at ignorer din partners følelsesmæssige behov.
Det kan nemt ske for de fleste helt ubemærket, for over tid begynder vi ofte at tage hinanden for givet. Det er de små ting, som at snakke om hinandens oplevelser, glæder og problemer på arbejde, sportsklub, venner og alle de andre ting der optager vores dagligdag. Til mænd kan man sige, at disse ting ikke nødvendigvis er noget, der skal findes løsning på men ofte bare noget du skal lytte til
Hold respekten i kærligheden
Alle forhold vil opleve nedture. Og især i disse tider er det nødvendigt at holde respekten for sin partner, uden at forfalde til foragt for ham eller hende. I skal altid huske på de gode følelser, som i har haft for hinanden gennem tiden, hvor især forelskelsen altid indeholder de varme følelser og minder. Disse er netop, hvad i skal huske på, for det kan modvirke de dårlige sider ved din partner; og dig selv, for alle indeholder dårlige træk
Søg kompromiser
Lad ikke en diskussion starte ud i det høje temperament. Enhver diskussion skal gerne munde ud i en forsoning, hvilket gøres bedst ved at tænke i kompromisser frem for at 'vinde' som udgangspunkt. Udvis tolerance overfor din partner og tænk før du taler, for enhver situation ses forskelligt uden en entydig sandhed, og her skal man også tage sin partners person med i betragtningen
Fælles oplevelser skaber sammenhold
Vi har alle vores forskellige små vaner, sysler og måder at opleve på. Og denne form der skaber sammenholdet i jeres partnerskab, skal plejes med endnu flere oplevelser. De små oplevelser som at gå en tur, slappe af ved vandet, forkæle hinanden med en romantisk middag, skrive et kærlighedsbrev og mange andre måder hvor vi er fælles i hverdagen, er alt der kræves